Metoden og mit perspektiv

Jeg er uddannet EFT-psykoterapeut, (Emotions Fokuseret Terapi) fra EFT-instituttet i Kbh. Det er en af de få psykoterapeutiske tilgange som er forsknings-, og evidensbaseret.

Vores følelser er et indre kompas, der har lært os at navigere på en særlig måde i vores liv og som fortæller os, hvad vi har brug for. Hvis vi ikke længere forstår vores følelser eller vores følelser er tillærte og måske dækker for noget andet, der på et tidspunkt ikke har været tilladt at mærke og at føle, (fx er et klassisk eksempel, at vise vrede i stedet for ked af det hed), så har vi pludselig mistet styringen og vi har på en måde mistet kompasnålen og er rådvilde. Måske er vores følelser alt for meget og svære at styre eller alt for lidt og svære at mærke!

Tænk på ordet E-MOTION som – Energy in Motion = Energi I bevægelse. Vi er energetiske væsener og vi bliver bevæget, vi bliver berørte, dvs. noget bevæger og rør på sig inden i os. Lær at være åben for din energi, forstå den, så du kan tage ejerskab over den og styre den med bevidsthed. Følelser er skabt til at bevæge sig, det er ikke meningen, at de skal sidde fast. Vi kommer ofte til at fastholde vores følelser ved at undertrykke dem, dømme dem, give dem en etikette, sætte dem i en boks og på den måde nære dem og give dem langt mere plads end de i virkeligheden er skabt til. De har som regel en besked til os og derefter skal de bevæge sig og røre på sig ved, at vi bliver bevæget og berørte. Det magiske sker, når vi mærker og tillader os selv at blive berørte, for der brænder vi noget gammelt af og opgraderer en ny version af os selv. Så længe vi ikke kan mærke eller tillader at mærke vores følelser, stagnerer vi og blokerer for at energien kan løbe frit!

“Everything is energy and that’s all there is to it.
Match the frequency of the reality you want, and you cannot help but get that reality.
It can be no other way.
This is not philosophy, this is physics!”
(Albert Einstein)

Derudover har jeg en 4-årige terapeutisk uddannelse ved to amerikanere (Cynthia og David Lamb) Conscious Communication and Natural Healing, som i høj grad har øget mit blik for kroppens ressourcer og intelligens. Kroppen har værdifuld information om healingsprocesserne indre som ydre.

Jeg mødte første gang Cynthia Lamb, da hun udbød en workshop i KBH, som hed ’Heal your shit, down to earth spirituality’, det var lige mit sprog samt at tage tingene ned på jorden og gøre dem brugbare. Jeg havde ikke før mødt en spirituel indgangsvinkel, som var på denne måde. Hun åbnede i høj grad mine øjne for, at der ikke er nogen anden vej end gennem og jeg kan høre hende sige, ”What stands in the way, is the way! The issue isn’t the issue, it’s how you relate to the issue!

Denne uddannelse er noget af det mest transformerende jeg har været i gennem og på mange måder føltes det som at komme hjem til en viden, som jeg kan huske, at jeg havde adgang til som barn og gennem årene havde lukket helt af for. Her var noget som talte så dybt til mig og det var som at komme hjem i kroppen og få alle svarerne jeg søgte. Noget af det mest powerfulde, som resonerede stærkt med mig var, at ’ting sker for dig og ikke mod dig’. Det er gennem modstanden, at du lærer noget om dig selv og udvikler dig. På den måde var jeg ikke længere et offer for omstændighederne i mit liv men kunne tage 100 % magten og ansvaret over mit eget liv tilbage! Hvilket jeg har gjort lige siden…. skridt for skridt!

For mig har de to terapeutiske uddannelser i høj grad komplementeret hinanden og givet mig lige præcis det, jeg havde brug for. Derudover er jeg godt groundet i fysioterapien og ser det som en stor fordel og force, at jeg er uddannet Fysioterapeut og derved har en forståelse og viden om kroppen, organer, hjernen og vores nervesystem.

Disse 3 uddannelser har givet mig et helhedsbillede, som er brugbart, når jeg i terapien oplever klienter, som har kropslige ubalancer, smerter el. De læner sig alle meningsfuldt op ad hinanden, således at jeg kan yde den allerbedste terapi for dig!

When I accepted and understood my own darkness, I was consumed by my own light!